20252906 Orangefoto Worlddanceacademy Nannavedel Hertz 2

Millioner til børn og unges fremtidshåb

22.04.2026Engagement

RF25 gav et flot overskud på 15,4 millioner, som nu kan gøre en forskel for børn og unge.

Roskilde Festival er en velgørende begivenhed. Når du køber en billet eller engagerer dig som frivillig, er du med til at forme en bedre fremtid for andre. 

Tirsdag 21. april mødtes medlemmerne af Foreningen Roskilde Festival til den årlige generalforsamling for at gøre status på den forgangne festivalsæson.  

Roskilde Festival 2025 resulterede i et økonomisk overskud på 15,4 millioner kroner, som doneres ubeskåret til gavn for børn og unge. 

Tak for at gøre det muligt. Sammen skaber vi en festival, der også gør gavn resten af året!

Medlemmerne kiggede også tilbage på de mange donationer, som foreningen har udloddet gennem hele 2025. Her er tre af dem:  

1.500.000 kr.

DEN GRØNNE UNGDOMSBEVÆGELSE

Bevægelsen er drevet af unge og kæmper for en grøn og retfærdig fremtid.

500.000 kr.

RØDE KORS

Organisationen har modtaget støtte til deres humanitære indsatser målrettet børn og unge i Gaza.

650.000 kr.

ENSAMKOMMANDES FÖRBUND

Foreningen drives af unge med migrationsbaggrund og har modtaget støtte til musik- og skriveforløb for LGBTQ+-unge, unge enlige mødre og unge, der er flygtet fra krigen i Mellemøsten.

Foreningen bag festivalen

Foreningen Roskilde Festival er rammen om vores fællesskab. Den er årsagen til, at festivalen er, som den er – en uafhængig og almennyttig festival, baseret på frivillighed og drevet af ønsket om at gøre en forskel for kommende generationer.

Som frivillig kan du blive medlem!