Efter otte uforglemmelige sommerdage med musik, fællesskab og øjeblikke, der stadig sidder i kroppen, tager vi i dette øjeblik hul på det næste kapitel:
Onsdag kl. 8.00 åbner billetsalget til Roskilde Festival 2027 – her er dine muligheder:
Partoutbillet (2.650 kr.) Til dig, der vil have hele festivaloplevelsen med alle otte dage.
Endagsbillet (1.530 kr.) Vælg én valgfri dag fra onsdag til lørdag.
Todagesbillet (2.230 kr.) Vælg frit to dage fra onsdag til lørdag og sammensæt selv de festivaldage, du helst vil opleve.
Gavekort (fra 250 kr.) Forkæl eller overrask en anden med et gavekort til Roskilde Festival. Du vælger selv beløbet fra 250 kr. og opefter.
Alle billetpriser er inkl. gebyr.
Billetter og gavekort sælges gennem Tickster. Når billetsalget åbner onsdag kl. 8.00, finder du links på vores billetside og i hovedmenuen.
Første navne offentliggøres snart
Der er mere end billetter at glæde sig til onsdag: Senere på dagen præsenterer vi de første musiknavne til RF27!
Det bliver begyndelsen på et program med både store fælles øjeblikke, nye opdagelser og kunstnere, der vil overraske dig – på tværs af genrer, generationer og kontinenter.
Når du køber billet til Roskilde Festival eller engagerer dig som frivillig, er du med til at bakke op om en festival, der er uafhængig og non-profit.
Det betyder, at vi kan træffe vores egne valg om, hvordan festivalen skal se ud, hvem der skal have plads på scenerne, og hvilke værdier der skal præge den. Og det betyder, at overskuddet ikke skal skabe afkast til ejere eller aktionærer, men kan gå videre til almennyttige formål.
Siden 1972 har vi doneret 476 millioner kroner til projekter og organisationer, der især arbejder for børn og unges trivsel, muligheder og fremtidshåb.















